Betalingskort

Leveringstid er ca. 14 dage!

Persienner

Persienner er det perfekte gardinvalg, der passer godt til alle rum i hjemmet - uanset om det er på badeværelset, i køkkenet eller på soveværelset. Ligesom at du kan få dine gardiner på præcise mål, så kan du selvfølgelig også få billige persienner efter mål hos Topgardiner. Vores persienner er i topkvalitet! Persiennerne er fremstillet i aluminium, hvilket gør, at de sagtens kan klare alt fra fugt og mados til støv og snavs - de skal blot aftørres med en fugtig klud, så er de så gode som nye.

3 vare(r)

Sorter faldende
pr. side

Tabel  Liste 

3 vare(r)

Sorter faldende
pr. side

Tabel  Liste 



Persienner - en elsket klassiker

Persienner er en gammel kendt klassiker, der er yderst anvendt rundt omkring i danske hjem. Dette skyldes, at de er praktiske, holdbare, nemme at vedligeholde og kan fås i et væld af udgaver, der gør at de passer til ethvert rum.

Hos Topgardiner har vi et stort udvalg af alu persienner, der er delt op i tre hovedkategorier:

  • - Ensfarvede
  • - Perforerede/ perlemorsfarvede
  • - Metallic mønstrede/ flerfarvede

  • Alle hovedkategorierne fås i forskellige farver, og vi tilbyder også persienner efter mål, så de altid passer perfekt til dit behov. Du skal blot indtaste de ønskede mål, når du bestiller, så laver vi persiennerne præcis efter dine ønsker.

    Vælg hvordan dine persienner skal betjenes

    Udover at du kan bestille persienner efter mål samt vælge mellem forskellige farver, kan du ligeledes selv bestemme, om dine persienner skal betjenes fra højre eller venstre side. På den måde kan du få tilpasset dine persienner, så de passer bedst muligt til din indretning derhjemme. Bemærk at du ikke kan skifte side, når først du har valgt.

    Alle lameller i vores persienner er 25 mm brede.

    Hvordan skal persiennerne monteres?

    Når du køber persienner hos os, bestemmer du selv om vi skal montere dem for dig, eller om du selv ønsker at gøre det. Vi monterer glædeligt dine alu persienner mod et lille beløb, ellers finder du en guide til opsætning af persienner her.

    Hos Topgardiner finder du altid billige persienner af højeste kvalitet, ligesom vi har et kæmpe udvalg af farver, uanset om du leder efter fx sorte eller hvide persienner. Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

    Garanti på dine persienne gardiner

    Hos Topgardiner er vi stolte over vores udvalg af persienne gardiner og vi har altid fokus på, at give vores kunder den højeste kvalitet og service til de bedste priser. Hos os garanterer vi altid 5 års fuld reklamationsret for fejlbehæftede produkter.

    Hvordan tager man persienner ned?

    Det kan nogle gange være nødvendigt at tage persiennerne ned igen, fx i forbindelse med rengøring, flytning eller ganske enkelt fordi de skal skiftes ud med nogle nye lækre persienner fra Topgardiner. Mange tror fejlagtigt, at det er svært at tage persienner ned, når de først er sat op - men det er faktisk ikke så svært.

    Når du skal tage dine persienner ned, kan det bedst svare sig at rulle persiennerne helt op. På denne måde er lamellerne ikke i vejen, hænger løst eller filtrer sammen, hvilket gør processen meget lettere. De fleste persienner har et beslag i toppen, som du let kan låse op og dermed frigøre persiennen. Oftest finder du to beslag; ét i hver side.

    Hvis dine nye persienner er fra samme fabrikant, passer de oftest i beslagene og kan sættes op med det samme. Har du købt persienner fra et andet mærke eller i en anden størrelse, kan det være nødvendigt, at udskifte beslagene, så de nye persienner passer.

    Hvis du ønsker at skille dig helt af med persiennerne og enten undvære afskærmning eller skifte til en anden gardintype, kan du let skrue beslagene ud af væggen eller loftet.

    Hvordan sætter man persienner op?

    Det er forholdsvis let og simpelt at sætte persienner op selv - også selvom du ikke har en håndværksmæssig uddannelse eller erfaring.

    Når du køber persienner, medfølger der næsten altid beslag. Disse beslag skal skrues fast i enten væggen eller loftet, hvilket afhænger af hvordan vinduet er placeret. Dette er en overvejelse du bør gøre dig, inden du bestiller dine persienner. Husk, at Topgardiner leverer billige persienner efter mål, hvis du har en vinduesramme eller lignende, der ikke svarer til standard mål eller hvis du blot har specifikke ønsker.

    Når du har skruet beslaget fast, kan du let montere selve persiennen i beslaget ved at låse dem fast i hver side. Herefter kan du betjene persiennen nøjagtigt, som du vil og den er klar til brug.

    Har du brug for hjælp til at sætte persienner op? Hos Topgardiner finder du billige persienner efter mål eller i standard mål og når du køber dine persienner hos os, sætter vi dem gerne op mod ekstra betaling.

    Hvordan monterer man persienner uden at bore?

    Vi anbefaler, at dine nye persienner sættes op ved at skrue eller bore beslagene ind i væggen.

    Nogle gange kan dette dog ikke være en mulighed, enten pga væggen eller vinduesrammens materiale. Det kan i nogle tilfælde være muligt at montere persiennerne ved hjælp af dobbeltklæbende tape eller montagelim. Her skal du være opmærksom på overfladerne, da der findes flere varianter af både tape og lim, som hæfter bedst på forskellige materialer.

    Hvordan forkorter man persienner?

    Hvis dine persienner er for brede, kan du let selv tilpasse bredden af dem. Dette gøres ved at klippe et stykke af alle lamellerne i begge ender. Til dette bør du anskaffe dig en persienne-saks, der let klarer arbejdet for dig og samtidig giver den samme afrundede form til lamellerne. Vær opmærksom på, at du ikke klipper på den forkerte side af snoren, da denne er nødvendig for at trække persiennerne op og ned. Der sidder altid en snor i hver side af persiennen og du bør derfor tilpasse lamellerne i begge sider, så der stadig er symmetri.

    Hvis du vil undgå at skulle til at forkorte dine persienner, kan du med fordel bestille persienner efter mål. Hos Topgardiner finder du billige persienner efter mål, så du er sikker på, at de passer perfekt til dit hjem.

    Hvordan vasker man persienner?

    Mange tror fejlagtigt, at det er svært og omstændigt at rengøre persienner. De fleste persienner kan sagtens klare en fugtig klud, hvor de tørres forsigtigt af, uden at lamellerne bøjer.

    Der kan også bruge en støvsuger med mundstykke. Det er vigtigt, at mundstykket har bløde børster, så du undgår at ridse eller forårsage skader på lamellerne.

    Du kan med fordel også investere i en persiennebørste, der er udviklet specielt til formålet.

    Hvis du vælger, at give persiennerne den helt store rengørings tur, kan du med fordel vaske dem. Her skal du dog være opmærksom på hvilket rengøringsmiddel der bruges, så de ikke skader eller skjolder lamellerne. Hvis dine persienner er lavet af træ, skal du være opmærksom på, at de ikke får for meget vand, kluden skal vrides hårdt op og det skal foregå uden rengøringsmidler.

    Når du rengører persiennerne, er det lettest at starte oppefra og arbejde dig nedefter. På denne måde sikrer du, at du ikke skubber støv ned på de rene lameller igen.