Hvis du er i tvivl om du skal have loft- eller vægbeslag, så vil nedestående information kunne uddybe forskellen på disse. Det er altid vigtigt at overveje hvor man ønsker sine gardiner placeret og ikke mindst hvilket materiale som de skal monteres på.
Loftbeslag er designet til at blive monteret på vandrette overflader såsom i vinduets øvre og nedre karm. Dette betyder for dig at det skal være muligt at montere beslagene i disse positioner for at loftbeslag er den optimale løsning for dig.
Vægbeslag er derimod designet til at blive monteret på lodrette overflader såsom sidekarmene på vinduet. For dig har det den betydning at det vinklede beslag, vil gøre det muligt at montere gardinet i områder hvor det ellers ikke ville have været muligt, såsom sidekarme.
